Annika Aakjær

EKSKLUSIVE KONCERTAFTENER

med kvindelige musikere

Annika Aakjær - foto: Christian Bang

ANNIKA AAKJÆR

ANNIKA AAKJÆR har en helt særlig evne til at bevæge og underholde sit publikum.

 

Der er både vid, bid og farverig humor i hendes sangtekster og i de underfundige anekdoter, hun altid fylder sine liveoptrædener med.

 

Annika er uddannet som sangskriver ved Rytmisk Musikkoncervatorium i København, albumdebuterede med den anmelderroste LILLE FILANTROP i 2008 og har siden udgivet MISSIONÆR (2010) og LYKKENS GANG (2016).

 

ANNIKA AAKJÆR har også markeret sig stærkt i den danske film- og teaterverden, hvor hun har medvirket i succes'er som 'Oliver med et Twist' på Nørrebro Teater, 'Come Together' på Østre Gasværk og i rollen som Daimi i filmen 'Dirch' om Dirch Passer.

 

For sin musik har Annika bl.a. modtaget en Steppeulv som Årets Håb i 2009, været nomineret til P3 Guld og modtaget musikerforeningen DJBFAs hæderspris.

HUN SOLO

hello@hunsolomusic.com

CVR 38402137