Ellis May

ELLIS MAY

ELLIS MAY er et af de mest spændende upcoming navne på den danske musikscene lige nu og en af dem, der kommer til at tegne lyden af 2018. Det har Soundvenue understreget ved at sætte hende på deres liste Breakin’ Sound 2018.

 

Ellis May er det kunstneriske alias. Sophia Maj hedder kvinden bag. Hun er uddannet tonemester fra Den Danske Filmskole, og i hendes musik mærker man tydeligt en særlig gave for at skabe dragende stemninger og billedrige lyduniverser.

 

Hendes sange er hyperrealisme forankret i melodiske basgange, uden definerbart genretilhørsforhold men vævet sammen af lag af klaversamples, pulserende trommerytmer, drømmende korlandskaber, mørke synthflader og en stemningsmættet vokal, der glider ind og ud af fokus på betagende og foruroligende vis.

 

Ellis May har udgivet tre singler indtil nu, og en EP er på trapperne i 2018.

HUN SOLO

hello@hunsolomusic.com

CVR 38402137