Fallulah

FALLULAH

Dansk/rumænske Fallulah har vokset sig til en lysende stjerne på den danske musikhimmel, siden hun debuterede med albummet 'The Black Cat Neighbourhood' i 2010.


Det boblende melodiske og dynamiske er i centrum hos Fallulah, og hendes rødder i både det nordiske og det centraleuropæiske har udmøntet sig i en fascinerende lyd, hvor pop, indierock og balkanbeats fusionerer i smittende numre, der lagrer sig i lytterens bevidsthed.


Fallulahs musik er meget rammende blevet beskrevet som rocket og dansabel folk-music, der går hele vejen fra Balkan til Broadway.


I 2011 blev Fallulah hædret med hovedprisen ved P3 Guld for sin perlende, moderne og begavede pop, som motiveringen lød.


Fallulah var med i HUN SOLOs line-up på Roskilde Festival 2017.


Fallulah er initiativtager til Hej Søster, et netværk der lige som HUN SOLO støtter op om kvinder i musik.