Ihan Haydar

IHAN HAYDAR

IHAN HAYDAR er en af de vildeste trommeslagere på den danske musikscene - et smittende festfyrværkeri, der med uimodståelig udstråling sender de farvede stikker på roterende lufttur eller leger med ild som del af showet.

 

Ihan har irakisk baggrund og kom til Danmark som 10-årig. Hendes far var flygtet hertil tre år tidligere. I musiklokalet på den lokale folkeskole lidt uden for Næstved stod et trommesæt, og det var her, kærligheden til trommespillet blev grundlagt og udfoldet.

 

En MGP-konkurrence på gymnasiet affødte en Youtube-video, der gik viralt, og endte hos Remee og Chief 1, som bemærkede det iøjnefaldende talent.

 

I 2012 var Ihan Haydar med til at vinde det danske Melodi Grand Prix som trommeslager for Soluna Samay på ‘Should've Known Better’. Hun repræsenterede således også Danmark ved årets Eurovision Song Contest i Aserbajdsjan.

 

Siden 2012 har Ihan været trommeslager i L.I.G.A., der blandt andet har hittet med ’Julia’, ’Skylder dig ik’ noget’ og ’Søvnløs’.

CVR 38402137

Copyright @ All Rights Reserved