Iris Gold
Dicte - foto: Steen Tronsgaard

IRIS GOLD

Iris Gold inviterer ind i sin verden af ”hippie hop” – en farverig og smitsom sammensmeltning af retro hiphop, soul og power pop med et generøst drys af flower power.


Iris Gold, der oprindeligt er fra London og opvokset i København, har levet et nomadisk liv omgivet af fritænkere og vokset op i hippiesamfund og besatte bygninger, elementer der har gjort hende til den unikke og karismatiske artist hun er i dag.


Med West Coast-melodier som baggrund er Iris Gold siden blevet ved med at udvide sin musikalske horisont, efter at være blevet forelsket i klassiske hiphop acts som Pete Rock, Beastie Boys og De La Soul.


Og hun har formået at sammenflette alle disse inspirationskilder i sin egen musik - en blanding, der ifølge den britiske avis The Guardian bedst kan beskrives som:


“Deliciously summery and laid-back at a time when most pop seems to want to make you have a heart attack.”