Josephine Philip

JOSEPHINE PHILIP

JOSEPHINE PHILIP er velourstemmen fra pop-noir bandet Darkness Falls, som hun har sammen med bassist og guitarist Ina Lindgreen.

 

Duoens kritikerroste debutalbum ‘Alive In Us’ fra 2011, blev produceret af Trentemøller, og bandet blev det mest spillede på DR, godt hjulpet på vej af numrene ‘Before The Light Takes Us’, ‘The Void’ og i høj grad ørehængeren ‘Hey!'

 

Josephine er en virkelig spændende artist, som har bevæget sig i mange retninger og med interessante samarbejder i bagagen.

 

Blandt andet har hun været en del af pop-duoen JaConfetti sammen med Ane Trolle og har bidraget til Trentemøllers egne produktioner - ikke mindst den inderligt smukke, elektroniske ballade “Even Though You’re With Another Girl”.

 

Herudover har Josephine samarbejdet med Tomas Barfod og Kasper Bjørke i projektet Filur, hvor hun bidrog med tekst og melodi.

CVR 38402137

Copyright @ All Rights Reserved