NIKOLINE

NIKOLINE

NIKOLINE bragede for alvor igennem i 2018 med raphittet og kampråbet ‘Sut min klit’, der gik direkte i flæsket på misogyni og machokultur.

 

Udover at være en frygtløs in-your-face rapper bevæbnet med tunge beats og holdninger som maskingeværsalver er NIKOLINE producer, debattør og instruktør.

 

Hun debuterede i marts 2017 med det oprørske nummer “Tæsk til alle” i Vice. Efterfølgeren "Flertallet er dumme" har fået over 600.000 views på tværs af platforme, mange tusinder delinger, en politianmeldelse, forarget Folketingsmedlemmer og skabt heftig debat om demokrati og ytringsfrihed i aviser og kommentarspor overalt på nettet.

 

”Sut Min Klit” gik #1 på Spotify i oktober 2018 og var også soundtracket til årets komedie ”Ditte&Louise”.

 

NIKOLINEs videoer og musik rusker op i samfundsdebatten, og hun er ikke bange for at råbe “Kejseren har ikke noget tøj på” i ransagelsen af det danske demokrati. Som musiker og debattør har NIKOLINE markeret sig i Radio24syv, DR2, P1, TV2, DR3, Politiken, Berlingske, Soundvenue, Altinget, GAFFA m.fl.

 

I november 2018 modtog hun Agnes Henningsen Prisen for sit samfundsengagement og mod.

CVR 38402137

Copyright @ All Rights Reserved