Sys Bjerre

EKSKLUSIVE KONCERTAFTENER

med kvindelige musikere

SYS BJERRE

SYS BJERRE vandt hjerter i hele landet, da hun i sangen Malene kvitterede for kærestens utroskab med en hilsen om, at “din lejlighed er lidt brændt ned, din Fiat er solgt til skrot”.

 

En veludført hævnaktion, som de fleste kunne mærke en diskret veltilfredshed over. Sådan noget man kan få lyst til at gøre. Helt forbudt, naturligvis, og derfor så skønt at kunne kaste sig ud i inden for rammerne af en sang.

 

Kombinationen af et sødmefuldt udtryk og iørefaldende popsange blandet med skarpe, ind imellem nådesløse tekster, hvor humor og alvor balancerer side om side, er helt karakteristisk for Sys Bjerre.

 

Det gjaldt også sangen Kegle, hvor den skarpe pen var rettet mod hende selv, og hvor ordene om at være kikset igen ramte et identifikationspunkt hos mange.

 

Og så er der hyldestsangen til noget af det vigtigste i livet, Alle mine veninder - et fyrværkeri af overskud og livsglæde. Endnu et af hendes mange hits.

 

Sys Bjerre har udgivet fire studiealbums, senest Alle mine fejl (2015). Ud over sin solokarriere spiller Sys Bjerre også i kærlighedsbandet DUKS.

HUN SOLO

hello@hunsolomusic.com

CVR 38402137