CÉCI

Céci er det musikalske alias for Cecilie Dahlin, og musikkens fysiske dimension er hendes helt særlige område.


Céci er både producer, komponist, DJ og sanger, så hun har snor i hele den kreative proces fra start til slut, og dansens muligheder spiller med i hendes kompositioner, der befinder sig omtrent der, hvor avantgardepoppen møder de danselystne elektroniske beats.


Céci stammer fra Nordjylland, men har udforsket sin interesse for krydsfelterne mellem krop og lyd i både London og via studier i  lyddesign på Sonic College.


Den helt store øjenåbner ud i musikkens og kroppens muligheder var Grimes-albummet ‘Visions’, og det slægtskab aner man i Cécis kunstneriske univers.


Soundvenue havde Céci med på deres Breakin' Sound-liste over 15 upcoming danske kunstnere, man skal holde øje med i 2018.


Debut-ep’en ‘4/4’ har kastet singlerne ‘Tight’, ‘Insideout’ og ‘Detox’ af sig.

Støttet af