IDA GARD

Ida Gard er garant for intelligent, udfordrende musik med overraskende melodier og sans for dramatik. Nogle gange med en dyb undertone af sarkastisk humor.


Ida har tre albums i bagagen, og det seneste, 'Womb', er inspireret af Mikael Niemis legendariske kultroman 'Populærmusik fra Vittula'.


Bogen handler om to nordsvenske teenagedrenge, der forelsker sig i rockmusikken, hvilket hos Ida Gard har udmøntet sig i vilde sangtekster, hvor kønnet vrides rundt.


Fx i titelnummeret med tekstbidder som“Well, I’m a man, mother” og “Look at these huge hands / Look at my genitals / Wow”.


Det med kønsspørgsmålet er helt på linje med bogen, hvor drengene ses skævt til i lokalsamfundet som lidt "knapsu" (kvindagtige), fordi de spiller rock og synger på engelsk.


Ida Gard vandt P3's KarriereKanonen i 2008 og har udgivet albummene 'Knees, Feet & The Parts We Don’t Speak Of', 'Doors' og altså 'Womb'.


Og så har hun spillet opvarmning for selveste Bob Dylan.

Støttet af