Foto: Lars Just

KAJSA VALA

Med en islandsk mor og en dansk far har Kajsa Valas musik rødderne plantet i den nordiske muld.


Samtidig har hun dog også i flere omgange boet i Nashville for at dykke dybt ned i sangskriver-håndværket, og det har formet hendes eget take på den amerikanske musiktradition. Kajsa har skabt sin helt egen lyd 


Hvis man skal placere Kajsa Vala i referencernes land, rammer hun skævt ind et sted imellem Alison Krauss, Gillian Welch og Cat Power.


Kajsa Vala udbygger frygtløst Americana-traditionen med antydninger af pop, en tendens, man for eksempel også hører hos de svenske søstre i First Aid Kit, som heller ikke er bange for at krydse genrer. 


Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en guitarist, der mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar. 


Desuden har Kajsa Vala i efteråret 2019 indgået som medlem i Psyched Up Janis. Hendes indspilning af Psyched Up Janis-nummeret ’Inch’ var nået over Atlanten til L.A., hvor Sune Wagner til daglig er bosat, og Kajsa Valas fortolkning imponerede ham i en sådan grad, at hun modtog en invitation til at joine den legendariske gruppe på deres genforeningsturné.

Støttet af