MARIA UNERA

MARIA UNERA  er en pakistansk baseret artist og spillede med HUN SOLO ved de to shows i Islamabad og Karachi i 2017, da HUN SOLO gæstede Pakistan på invitation fra den danske ambassade.


Maria Unera var kun 16 år, da hun i 2011 sagde farvel til skolen for at forfølge drømmen om en karriere indenfor musikken.


Der gik ikke længe, før hun fik hul igennem, og den pakistansk/filippinske sanger, sangskriver og vlogger har i dag flere tusinde fans og følgere.


Maria Unera er født og opvokset i Islamabad i Pakistan og synger både på engelsk og urdu.


Hendes klang er stor og spænder fra det bløde, sødmefulde til det rå og mørke.


Som artist appellerer hun især til det unge publikum med sin sans for vlogging, men på samme tid rører hendes ærlige sange om eviggyldige følelser mennesker i alle aldre.