MARILYN MAZUR

Marilyn Mazur er en legende i dansk musik og en international berømthed.


Hun er trommeslager, percussionist, orkesterleder og komponist og har gennem sin lange karriere spillet med nogle af jazzens allerstørste stjerner, herunder Miles Davis, Gil Evans og Wayne Shorter.


I 1970’erne var hun aktiv som danser, komponist og pianist. Som 19-årig skiftede hun til percussion og trommer.  I start-80erne var hun en del af kvindeprojektet Primi Band, som fik international bevågenhed.


Gennem mange år spillede hun i Jan Garbarek Group. Ofte står hun i spidsen for sine egne bands og særlige projekter.


Hun har modtaget adskillige betydningsfulde priser, bl.a. Django D'Or - Legend of Jazz".


Marilyn Mazur var en del af HUN SOLOs improvisationsgruppe ved det store Extravaganza-show på Forbrændingen i 2019.