Nana Jacobi

Sorgfugl

Format: Single

Release: 20.11.2020

Artwork: Ewa Mos


Sorgfugl (lyt)

Pop-artist, sangskriver og HUN SOLO-medstifter lader super catchy og inderlig popsang lyse op i efterårsmørket.


På trods af friske uptempo-beats og fængende omkvæd, handler sangen ‘Sorgfugl’ om den nære relation, som ind imellem også kan blive den svære relation, der slår knuder på sig selv. Selv når kærligheden er stor. Sangen har lånt sin titel fra Astrid Lindgrens bog ‘Mio min Mio’, hvor sorgfuglen sidder i et træ i kongens have og synger bedrøvet. ‘Sorgfugl’ udkommer 20. november 2020.


For mange vil 2020 stå tilbage som et meget svært og besynderligt år. For Nana Jacobi har det samtidig været et helt ekstraordinært år med en perlerække af succes-singler. Senest ‘Ingenmandsland’, som gik nummer et på DR P6Beat og lå i top ti i ugevis. Sangen spilles fortsat i radioen. Også singlen ‘Et Skib’ fik vind i sejlene og blev spillet på både P3, P4, P5, P6Beat, P1 og Radio4. Nana optrådte med sangen live på DR2, ved et stort underholdningsshow lørdag aften i bedste sendetid. Sangen ‘Sneblind’ landede en masse store playlister, eksempelvis ’New Music Friday’, ‘Nye Danske Hits’, ‘De Nye’ og ‘Musik du kan mærke’ fra Spotify, og ‘Nye Nordiske Hits’ og ‘Ugens Uimodståelige’ fra Bands of Tomorrow. Sangen trak vilde publikumsreaktioner, især pga Nanas brug af sit exceptionelle fløjteregister. GAFFA bragte en stor feature-artikel med overskriften: “Vild vokal og video. Dansk sangerinde sætter Mariah Carey til vægs”. (https:// gaffa.dk/artikel/140706/vild-vokal-og-video-dansk-sangerinde-saetter-mariah-carey-til-vaegs )


‘Sorgfugl’ skydes nu afsted som næste single i rækken af store, melodiske popsange fra Nana Jacobis hånd. Den er samtidig afsluttende singleforløber for et fuldt album, som lander i starten af 2021. ‘Sorgfugl’ er en super catchy popsang med et frisk uptempo-beat og et melodisk, opadgående synth-tema, der driver sangen fremad i et rastløst drive. Omkvædet forløses i en ekspressiv vokal, der med magtesløs inderlighed og desperation lader disse ord hvirvle ud over de efterårskolde landskaber:


Iskolde dissonante vinde

blæser i min understrøm i dag

Iskolde atonale tanker
Er størknet i dit hoved i dag

Og det gør mig sorgfuld
Det gør mig sort
Sorgfugl


Sangen udtrykker en intens frustration over ikke at kunne mødes i et meget tæt venskab, hvor kærligheden er utrolig stor, men hvor gamle mønstre og misforståelser spøger og skaber afstand og konflikt. Sangen kommer med et ønske om, at mennesker bliver bedre til at se hinanden helt og vise sig selv fuldt ud.


‘Sorgfugl’ er produceret af Kristoffer Søndergaard og mixet af Carsten Heller (The Minds of 99, Turboweekend, Lars H.U.G, Under Byen m.fl.). Singlen udkommer på HUN SOLO RECORDS.

Støttet af

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Læs mere
Godkend