Sitrekin

Eyes on Fire (Remake)

Sitrekin - 'Eyes on Fire (Remake)'. HUN SOLO Records.

Format: Single

Digital release: 25.02.2022
Vinyl release: 06.05.2022 (limited edition)

Cover photo: Tine Bek.

Artwork setup: Claus Mattebjerg Andersen


Eyes on Fire (Remake) (lyt)

Eyes on Fire (Remake) (video)


Sitrekin udgiver personligt remake af legendarisk Blue Foundation-track

Den tidligere Blue Foundation-forsanger, Kirstine Stubbe Teglbjærg, lancerede sit nye projekt Sitrekin i efteråret 2021 og udgav førstesinglen ‘Open Chest’, der gik nummer 1 på DR P6 Beat og fik international opmærksomhed.


For nyligt kunne Sitrekin annoncere sin første headlinerkoncert på Hotel Cecil den 29. oktober 2022, hvor hun, med band, vil spille numre fra hele karrieren - lige fra Kirstines egne Blue Foundation-favoritter i nye unikke versioner, til de danske sange fra albummet ‘Hamskifte’ (2013) og det helt nye Sitrekin-materiale.


‘Eyes on Fire’ - 100 millioner streams og 15 års jubilæum

Til koncerten vil man bl.a. kunne opleve Blue Foundation-sangen ‘Eyes on Fire’, som var med på soundtracket til den første Twilight-film, og i skrivende stund nærmer sig 100 millioner streams. Sangen har i år 15 års jubilæum og i den anledning har Kirstine skabt et helt nyt remake, svøbt i sin nye Sitrekin-lyd, som udkommer fredag den 25. februar.


Se Sitrekin spille ‘Eyes on Fire’ i denne video af Tine Bek Hansen, filmet i foyeren på det historiske Hofteater i hjertet af København: https://www.youtube.com/watch?v=na-oxMf2mng


Musik og trolddom

Sitrekin har de senere år turneret massivt i ind-og udland med succes-konceptet HUN SOLO. Hvis man skal tro GAFFA’s anmelder, er der lagt op til en magisk aften på Hotel Cecil: “Med en udødelig stoisk ro forberedte Kirstine guitar og pedaler, og kontrasten stod malet i rummet, da hendes karakteristiske skrøbelige stemme hilste ud mod et afventende publikum. En livagtig, støjende og forunderlig guitarintro lod sig forvandle til et mesterværk af en live-opførsel af Drømmenes Lyd. For en stund var hun Gordon, Knowles, Joplin og Patti i mageløs forening, mens musik og trolddom flød sammen“ – (Gaffa ***** 09.03.17)


Unik 12” vinyl

Som markering af 15 års jubilæet for ‘Eyes on Fire’ i år, udgiver Sitrekins sit remake af sangen både digitalt og på en unik limited 12” vinyl sammen med førstesinglen ‘Open Chest’. Vinylen trykkes kun én gang og sælges i et begrænset, nummereret oplag i eksklusivt samarbejde med pladebutikken Sound Station. Vinylen, der vil være delvist recycled og udsmykket med håndskrevne tekster og Sitrekins logo, ridset ned i B-siden, udkommer 6. maj, og kan forudbestilles i en begrænset periode fra 7. februar til 1. april 2022.


Ode til sund kvindelig vrede

- "’Eyes on Fire’ og ‘Open Chest’ forbinder fortid og fremtid; ’Eyes on Fire’ er den sidste sang jeg udgav med Blue Foundation. ’Open Chest’ er min første udgivelse med Sitrekin og markerer en helt ny begyndelse,” fortæller Sitrekin og fortsætter:


- “‘Eyes on Fire’ har en voldsom tekst, som skal forstås metaforisk. Sangen er en ode til sund kvindelig vrede. Den handler om at tage sin plads og sætte de rette grænser. Om at udforske og udtrykke sin power og kende sit værd”.


Koncerten på Hotel Cecil 29. oktober 2022 er den eneste chance for at opleve Sitrekin live i år. Billetsalget er skudt igang.


Links


Sitrekins koncert på Hotel Cecil d. 29. oktober 2022

Om koncerten: https://hotelcecil.dk/arrangementer/sitrekin/

Facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/1608736106147323

Billetter: https://www.ticketmaster.dk/event/CEC2910B


Limited vinyl udkommer d. 6. maj 2022

Pre-order (7. februar - 1. april 2022): https://bit.ly/34C00kA


‘Eyes on Fire (Remake)' udkommer digitalt d. 25. februar 2022

Pre-save: https://orcd.co/eyesonfireremake

Musikvideo: https://www.youtube.com/watch?v=na-oxMf2mng


Følg Sitrekin

Instagram: https://www.instagram.com/sitrekin.music/

Facebook: https://www.facebook.com/sitrekin.music/


Pressekontakt:

Nana Nørgaard

Email: nananoergaard@hunsolomusic.com

Tlf: 26131577