8. marts-fest på HOTEL CECIL

HUN SOLO Special Edition X Kunsthal Charlottenborg


NY DATO: 10. maj 2021.


Den 10. maj inviterer Charlottenborg i samarbejde med HUN SOLO indenfor i de historiske bygninger, til en stemningsfuld aften med et særligt udvalg af kunstnere, hvis udtryk vil gå i samspil med kunsthallens ekstraordinære rum. De to første artister på plakaten, ​GRETA​ og Neu Sierra,​ som blev annonceret tilbage i december, får nu selskab af ​Brimheim​,​ Barbro og ​Reveal Party.


Det Herrens år 2020 har været uforudsigeligt, og hvor GRETA sparkede det i gang med én solo-debut – det magiske pop-brag af et album, ‘​ Ardent Spring’​ – lukkede Neu Sierra det ned med en anden – den barske og forførende debut-single ​‘Dirty Me’​.


HUN SOLO er stolte af at kunne føje Brimheim, Barbro og Reveal Party til plakaten - tre spændende artister, der ligesom GRETA og Neu Sierra har markeret sig i det danske musiklandskab i løbet af 2020.


HUNSOLO havde fornøjelsen af at præsentere G​RETA​ på SPOT 2019, og i mellemtiden har hun med sit særegne tag på pop som kunstform, den kærlige transformation af firsernes synthlyd og en exceptionel sans for æstetik, sikret sig sin helt egen plads på poppens stjernehimmel.


De rå og dunkle gader runger i N​eu Sierra​s sanselige og poetiske musik. Med lige dele ynde, råddenskab og autoharpe smelter hun fåelementer om til store lydbilleder, og da debut-singlen ‘Dirty Me’, udkom i starten af november, tog P6 den straks til sig og sendte det sanselige og rå nummer i rotation.


Med mørke, flygtige guitarer og en stærk og inderlig vokal kan Brimheim bedst beskrives som det illegitime kærlighedsbarn af Florence Welsh og PJ Harvey - en goth teenager, der lytter til Radiohead og læser Murakami. Bag B​rimheim​ finder vi sanger og sangskriver Helena Heinesen Rebensdorff, hvis kunstnernavn stammer fra hendes færøske ophav.


Det er gået stærkt siden ​Reveal Party​ i juli 2020 satte sig selv på landkortet med debutudgivelsen ‘You Stole A Year of My Life’,​ der som navnet antyder, er resultatet af en vigtig periode i sanger Emily Holm Nyhuus' liv og samtidig en lille musikalsk perle, der trækker på referencer fra både shoegaze, midwest emo og bedroom-pop. Debuten handler konkret om ventetiden hos Center for Kønsidentitet for at komme på hormoner – et år fyldt med depression og afmagt.


Tidligere har man set B​arbro begravet med ansigtet nede i en trommemaskine i bandet Jenny, hvor mørke rum er lyst op af LED lys fra elektroniske instrumenter. Gennem sit soloprojekt står Barbro frem i spotlyset i et følsomt og skrøbeligt rum, hvor der findes en direkte forbindelse mellem kroppen og den musik, man hører.


OBS: ​Grundet pandemien har de to udsolgte koncerter været udskudt af to omgange - nu er der fundet en ny dato, d.10.maj 2021.

Koncerterne starter henholdsvis kl.17.30 og 20.30.


Begge koncerter er pt udsolgt - har du købt billet og har spørgsmål omkring dette, er du velkommen til at kontakte os på hello@hunsolomusic.com



HUN SOLO er støttet af Statens Kunstfond.